De rigtige emner er helt afgørende

 

Da adresserne påvirker responsen på din direct mail med en vægt på 40 ud af 100, er udvælgelsen af de rigtige adresser helt afgørende for succes. Den bedste respons kan man forvente fra personer (emner), som kender virksomheden eller produktet i forvejen - personer, som har udvist en givet adfærd eller udtrykt en given interesse. Det kan være egne kunder eller tidligere kunder, men det kan også være personer, der har svaret på et spørgeskema, kørt en prøvetur i en bil, besøgt en butik eller udstilling, eller personer, der er kunde i en anden virksomhed.

 

Fælles for dem alle er, at vi har flere oplysninger om dem end blot deres navn og adresse. Oplysninger, som vi kan bruge, når vi skal til at selektere og udvælge. Udfordringen er typisk bare den, at der kun er begrænset adgang til denne type emner - der er simpelthen ikke så mange. Når vi har udnyttet potentialet i denne type emner, er vores næste mulighed geosegmenterede adressser.

 

Der findes en række forskellige geosegmenteringsværktøjer, som er velegnede til at finde de geografiske områder, hvor der er størst sandsynlighed for at finde relevante emner, som vil give en god respons.

 

For at komme fra geosegmenteringens områder til de konkrete adresser, benytter vi DM Databank. Her kan vi selektere og udtrække målgrupper på baggrund af segmenteringen.

 

For mere information om DM Databank er du velkommen til at kontakte Henrik Saustrup på hs@dmpartner.dk. Yderligere information om geosegmentering kan du få hos Peter Nyemann via pn@dmpartner.dk. Du er også altid velkommen til at ringe til os på 39 97 10 20.