Alderssegmentering på en anden måde
Alderssegmenteringen gør det muligt at udvælge personer, som med stor sandsynlighed har en given alder. Den typiske geosegmenting af adresser foregår ved at geosegmenteringsværktøjerne har udpeget en række geografiske områder, og efterfølgende udvælger vi i DM Databank navne og adresser på folk som bor i disse områder. Men ved hjælp af DM Partners Navnestatistik kan vi nu udvælge de personer i DM Databank som med stor sandsynlighed har en given alder.
Navnestatistikken bygger på at nogle navne er mere populære i givne perioder end andre. Vi kender alle fænomenet fra bogen ”Hvad skal barnet hedde” som viser hvordan forskellige navne er moderne i forskellige perioder. Dette princip kan man bruge til at estimere alderen på en person alene ud fra fornavn.
Statistisk aldersprofil
DM Partners løsninger bygger på oplysninger fra Folkeregistret over køns- og alderssammensætning på personer med specifikke navne. Statistisk set har vi således defineret en aldersprofil på ethvert fornavn ud fra en middelværdi og en varians. Denne information kan benyttes til at berige eksisterende kundedata med en ”udledt alder” og et ”udledt køn”, men kan også benyttes til at segmentere kundegrupper.
Ønsker man f.eks. at segmentere en målgruppe af mænd mellem 35 og 45 år er navne som ”Peter” og ”Henrik” begge relevante fordi de begge har en middelværdi omkring 40 år. Spredningen eller variansen på ”Henrik” er dog betydeligt mindre end på ”Peter.” Der er således større sandsynlighed for at et kundeemne som hedder ”Henrik” til fornavn er mand og mellem 35 og 45 år end et kundeemne, der hedder ”Peter” til fornavn.
